mandag den 26. september 2016

Passivhus, nulenergi eller et helt 3.


Vi går med mange tanker om hvad vi skal bygge og i hvilke materialer.
En ting, er vi blevet enige om, vi vil ikke have et typehus. Altså at der kommer et hus kompagni forbi og sætter et færdigt hus, som vi måske har ændret en dørfarve eller valgt en anden flise til badeværelset ved.

Vi vil være med helt fra starten og selv være med til at dykke ned i arkitektens univers og ideer.
Vi vil gerne bygge så småt som muligt og gerne med en høj kælder.

Der er blevet sat nogle krav fra kommunen der lyder på at vi kun må bygge et plan, dog med kælder. Vi må bygge 2,5 m fra skel og med en facade højde på 3,5 m  og en max højde på 6 m og en max bebyggelsesprocent på 30% af grunden, så max 200 m2 hus, men det er også mere end vi ønsker.

Vi har fundet den arkitekt vi gerne vil arbejde med, og han er med på vores krøllede hjerner og skører ideer, så vi kan slet ikke vente med at komme i gang.

Jeg har lidt en drøm om at bygge et passivhus. Et hus hvor vi ikke skal kobles på fjernvarmen, men hvor solens varme og diverse installationer i huset gør at vi kan klare og selv.
Jeg er ikke klog på dette og syntes det er en jungle at finde ud af hvad der er det mest fornuftige valg.
Jeg er flere gange støt på artikler der fortæller om diverse problemer med både nulenergi og passivhuse,  så...... nu må vi se.

Hvis der er nogle af jer der kigger forbi her på bloggen, der har nogle gode råd, tager jeg imod med kyshånd.

tirsdag den 13. september 2016

SOLGT


Så lykkedes det.....
 
Jubiiiiii, vi har nu fået solgt huset og kan begynde vores nye eventyr.
Vi har lejet et hus, som vi skal bo i mens vores nye hus bliver bygget.
Det er ret vildt og vi glæder os. Det hele kommer til at gå ret stærkt de næste uger, da de nye ejere
overtager huset d. 8. oktober og vi lige har en uge på Mallorca og Carla og jeg en weekend med Justin Bieber koncert i København, men vi er glade og spændte.
Nu skal der pakkes, tegnes og planlægges og der kommer forhåbentlig til at ske meget mere her på bloggen.




tirsdag den 6. september 2016

hvilken slags vej....


Så er der lidt nyt på bloggen.
I hele denne opstarts proces har jeg fundet ud af at en vej ikke bare er en vej.....
Der er mange regler og retningslinjer og det er ikke dem alle sammen jeg forstår.
Jeg har søgt rigtig meget på nettet om dette emne og syntes faktisk det var rigtig svært at finde de oplysninger jeg skulle bruge, i min søgen har jeg også snakket med kommunen og retshjælpen i håbet om at blive klogere, jeg vil derfor i dette indlæg forsøge at skitsere nogle af de ting jeg er kommet frem til, men i må endelig ikke hænge mig op på noget af det. Alle veje er forskellige fra sag til sag, kommune til kommune og det spiller også ind om det er land- eller byzone, men her er hvad jeg fandt frem til i byzone kategorien:

en privat vej: føre ned til et hus, alle udgifter pålægges ejeren af den private vej, en privatvej skal minimum være 4 meter bred og der må ikke parkeres på en privat vej.

en fælles privat vej: føre ned til et eller flere huse, alle udgifter ved etablering og vedligehold pålægges alle grunde der støder op til den private fælles vej, også selvom grunden ikke har direkte adgang ud til den private fællesvej. Vejen skal minimum være 5 meter bred. I byzone har alle ret til at færdes på en privat fællesvej og det er grundejerne hvis grunde der støder op til vejen der er forpligtet til at vedligeholde vejen og sørge for at den er sikker at færdes på.

andet: derudover er der rigtig mange andre ting at tænke på når man skal ny etablere en vej. Vores kommer til at blive en privat fællesvej da vi skal dele den med naboerne som også har lavet udstykning på deres grund. Vi har snakket meget frem og tilbage med dem om hvor vejen skulle ligge præcis. fra start var det meningen af den skulle ligge mere inde hos naboen, men da vi ikke kunne blive enig i hvad de m2 grund som de skulle ligge ekstra til skulle koste blev vi enig om at vi lagde den i midten. der er nemlig ikke nogle regler om hvad sådan nogle vej m2 koster og om de skal koste noget.....det er op til grundejerne at finde ud af og kan man ikke blive enig, som kommunen sagde "kan man jo bare bygge hver sin private vej på 4 meter" og det er jo for dumt.


Så skal man også blive enig om hvem der skal bygge den? hvad skal belægningen være? hvor mange brønde kræver kommunen at vejen skal have? skal vi have fælles brønd og returpumpe? hvornår lægger vi kloak, vand og el ned? og så er der lige den der stofa boks som står lige midt i vejen, den skal vi jo også have væk..... så der er nok at tage fat på.

Men vores privat fælles vej er nu blevet etableret, men vi er blevet enig om at vi venter med at få lavet den endelig belægning til at vi har fået bygget, så nu skal vi bare have solgt så vi kan komme i gang........

torsdag den 19. november 2015

nu med hæk

så er der sat hæk op i skel. det blev til en fin liguster, da det er det vi har på to af siderne på grundene (ja nu hedder det grundene ;-) ) vi håber fremad at vi kan få overtalt de nye ejere af nabo grunden til at vi også på siden ind mod dem kan få sat en ligusterhæk der også, så vi kan komme af med det sidste tjørn.

det er lidt skørt med sådan en hæk der midt i haven, men det viser faktisk rigtig godt hvordan grundene kommer til at fungere og jeg er ret overrasket over hvor stor grunden til vores nuværende hus faktisk virker. der kan sagtens stadig blive spillet fodbold og tonses, og huset virker ikke klemt. der er også flere af de gamle træer der kan få lov til at blive og vi har givet hækken et lille knæk ned mod vores kommende byggegrund så den store vandgrand kan overleve.
det bliver godt, jeg er spændt på hvor hurtigt sådan en liguster vokser og hvor hurtig den bliver tæt.

det ser lidt rodet ud nede på byggegrunden, men når vi har tid giver vi den en omgang igen. min kære mand er en rigtig samler, så jeg er ved at forsøge at gå alle tingene igennem for at se hvor meget der skal smides ud og hvor meget der skal sælges ;-)



mandag den 16. november 2015

hus til salg !!!

så er det sket..... huset er sat til salg
vi har ryddet op, malet og gjort rent til den helt store guldmedalje, det ser dælme pænt ud ;-)
så skynd jer ind og kig om i ikke skal være vores nye naboer vores hus
vi er spændte på hvordan salget kommer til at gå og om der er nogen der har lyst til at bo i vores dejlige hus.
vores videre byggeproces må vente til vi har fået solgt. både banken og arkitekten har rådet os til at vi ikke går videre før vi har solgt, og det tror jeg også jeg ville få flest gode nætter ved. vi vil dog stadig få sat hæk op imellem grundene, få etableret vej, få ført kloak, el og vand ned til grunden, få taget nogle jordbundsprøver og drømme en masse mere om hvad vores nye hus skal indeholde.
men nu er det ude af vores hænder om hvornår vi kan fortsætte og det er ikke noget jeg er særlig glad for ;-) jeg er ikke god til ikke at have kontrol over tid og rum og ikke vide hvornår noget starter og slutter...... sååååå det her bliver nok også en god lærer proces for mig.

Jubiiiiii

nå her har været lidt stille længe, ikke fordi der ikke er sket noget, tværtimod.
vores udstykning er gået igennem, det er super. der mangler dog stadig de sidste stempler og underskrifter på diverse papirer, men godkendelsen er der.
det er skønt at have fået den godkendelse. der har været nogle indvendinger fra naboer, derfor har vi fået et par deklarationer ang. bygge højden. vi må mod skel og facade max bygge 3,5 meter og ellers en bygge højde på 6 meter, så det er jeg spændt på hvordan vi får udnytte bedst. derudover er der også et krav om en max bygge procent på 30 som vist nok er meget standart. men vi er glade og glæder os nu bare til at huset bliver solgt så vi kan komme videre i projektet.....

det er lidt mærkeligt at den videre stor proces ikke kan fortsætte før huset er solgt og at det helt er ude af vores hænder hvornår det sker...
men vi må væbne os med tålmodighed.  

den grund vi skal bygge på er den med det røde 2 tal

tirsdag den 29. september 2015

nåååå, hvor langt er i ???

det er der mange der spørg om....
vi er så langt at vi har snakket med at par arkitekter, den ene 2 gange og vi har fået RIGTIG mange kataloger fra typehusfirmaer.
vores ansøgning ligger til nabohøring og er forhåbentlig færdig og godkendt midt i oktober.
vi har snakket med 3 ejendomsmæglere om salg af vores hus og bestemt os for en som går i gang nu.
landinspektøren har været forbi og sætte skelpæle, så i weekenden sætter vi hæk mellem de to kommende grunde og sætter huset til salg........ det sidste er ret vildt. og så er vi det skridt videre.....
jeg kan mærke at jeg glæder mig til det skridt er taget, for så tror jeg bedre jeg kan forstå at nu er vi på vej videre, og det glæder jeg mig til.
det næste bliver jo så bare at vente, vente og rydde op, for vi begynder ikke at bygge før vi har solgt huset, og det er jo lidt jokeren i vores spil, man kan jo aldrig vide hvor lang tid der går før der kommer en køber til huset.
sååååå, så langt er vi.
håber i har lyst til at følge med videre i forløbet.