torsdag den 19. november 2015

nu med hæk

så er der sat hæk op i skel. det blev til en fin liguster, da det er det vi har på to af siderne på grundene (ja nu hedder det grundene ;-) ) vi håber fremad at vi kan få overtalt de nye ejere af nabo grunden til at vi også på siden ind mod dem kan få sat en ligusterhæk der også, så vi kan komme af med det sidste tjørn.

det er lidt skørt med sådan en hæk der midt i haven, men det viser faktisk rigtig godt hvordan grundene kommer til at fungere og jeg er ret overrasket over hvor stor grunden til vores nuværende hus faktisk virker. der kan sagtens stadig blive spillet fodbold og tonses, og huset virker ikke klemt. der er også flere af de gamle træer der kan få lov til at blive og vi har givet hækken et lille knæk ned mod vores kommende byggegrund så den store vandgrand kan overleve.
det bliver godt, jeg er spændt på hvor hurtigt sådan en liguster vokser og hvor hurtig den bliver tæt.

det ser lidt rodet ud nede på byggegrunden, men når vi har tid giver vi den en omgang igen. min kære mand er en rigtig samler, så jeg er ved at forsøge at gå alle tingene igennem for at se hvor meget der skal smides ud og hvor meget der skal sælges ;-)



mandag den 16. november 2015

hus til salg !!!

så er det sket..... huset er sat til salg
vi har ryddet op, malet og gjort rent til den helt store guldmedalje, det ser dælme pænt ud ;-)
så skynd jer ind og kig om i ikke skal være vores nye naboer vores hus
vi er spændte på hvordan salget kommer til at gå og om der er nogen der har lyst til at bo i vores dejlige hus.
vores videre byggeproces må vente til vi har fået solgt. både banken og arkitekten har rådet os til at vi ikke går videre før vi har solgt, og det tror jeg også jeg ville få flest gode nætter ved. vi vil dog stadig få sat hæk op imellem grundene, få etableret vej, få ført kloak, el og vand ned til grunden, få taget nogle jordbundsprøver og drømme en masse mere om hvad vores nye hus skal indeholde.
men nu er det ude af vores hænder om hvornår vi kan fortsætte og det er ikke noget jeg er særlig glad for ;-) jeg er ikke god til ikke at have kontrol over tid og rum og ikke vide hvornår noget starter og slutter...... sååååå det her bliver nok også en god lærer proces for mig.

Jubiiiiii

nå her har været lidt stille længe, ikke fordi der ikke er sket noget, tværtimod.
vores udstykning er gået igennem, det er super. der mangler dog stadig de sidste stempler og underskrifter på diverse papirer, men godkendelsen er der.
det er skønt at have fået den godkendelse. der har været nogle indvendinger fra naboer, derfor har vi fået et par deklarationer ang. bygge højden. vi må mod skel og facade max bygge 3,5 meter og ellers en bygge højde på 6 meter, så det er jeg spændt på hvordan vi får udnytte bedst. derudover er der også et krav om en max bygge procent på 30 som vist nok er meget standart. men vi er glade og glæder os nu bare til at huset bliver solgt så vi kan komme videre i projektet.....

det er lidt mærkeligt at den videre stor proces ikke kan fortsætte før huset er solgt og at det helt er ude af vores hænder hvornår det sker...
men vi må væbne os med tålmodighed.  

den grund vi skal bygge på er den med det røde 2 tal

tirsdag den 29. september 2015

nåååå, hvor langt er i ???

det er der mange der spørg om....
vi er så langt at vi har snakket med at par arkitekter, den ene 2 gange og vi har fået RIGTIG mange kataloger fra typehusfirmaer.
vores ansøgning ligger til nabohøring og er forhåbentlig færdig og godkendt midt i oktober.
vi har snakket med 3 ejendomsmæglere om salg af vores hus og bestemt os for en som går i gang nu.
landinspektøren har været forbi og sætte skelpæle, så i weekenden sætter vi hæk mellem de to kommende grunde og sætter huset til salg........ det sidste er ret vildt. og så er vi det skridt videre.....
jeg kan mærke at jeg glæder mig til det skridt er taget, for så tror jeg bedre jeg kan forstå at nu er vi på vej videre, og det glæder jeg mig til.
det næste bliver jo så bare at vente, vente og rydde op, for vi begynder ikke at bygge før vi har solgt huset, og det er jo lidt jokeren i vores spil, man kan jo aldrig vide hvor lang tid der går før der kommer en køber til huset.
sååååå, så langt er vi.
håber i har lyst til at følge med videre i forløbet.

fredag den 25. september 2015

skelpæle er sat

så er vi kommet lidt længere i vores sag mod et hus i baghaven...
vores landinspektør Hanne har været ude på grunden og opsat skelpæle og afmærket vej til den nye grund.
Hun har også lavet nogle målfaste tegninger af grundene og vejen, så vi kan se hvordan de konkrete m2 på grundene og vejen bliver fordelt. Jubii så vi er nu hoppet et skridt videre i processen.
Vi har haft besøg af et par ejendomsmæglere, som har vurderet huset, og udvalgt en, så lige om lidt kommer det nok også til salg,- ret vildt at det nu bliver en realitet, at det sted jeg har boet længest i (7 år) nu også bliver skiftet ud.
Jeg har flyttet meget i mit liv og ser det som et nyt eventyr, men min mand hader at flytte og har aldrig gjort det så meget som efter han mødte mig, sorry Jan.

Vores plan er at få opsat en hæk mellem de to grunde inden fremvisningerne starter, så det bliver  nemmere for interesseret købere at se hvor grundene deles og få ideen om 2 grunde.

Vores plan er også snarest at begynde at om rokere, det der bliver vores kommende grund, så vi kan lave mellem deponering af de træer, blomster og buske vi vil gemme. Vores hønsehus skal også flyttes midlertidigt, så der er nok at gå i gang med.
  
Der er så mange torve der skal nå sammen og ting vi skal blive enige om, men er glad for hvert skridt vi kommer videre ;-)
Så er mega glad for mine nye jernrør og træpæle i haven ;-)


lørdag den 19. september 2015

nabohøring

så er vores sag endelig rykket sig et step videre....
nu ligger vores sag i nabohøringen (d. 16.09.2015). det har været en lang proces syntes vi. første gang vi talte med vores landmåler var d. 8. juli og den er først røget til nabohøring nu....
nå men nu er vi da det step videre og håber meget at der kommer skred i tingende så vi kan komme videre, jeg syntes vente tiden har været lang.
en af de ting der har forhalet udstykningen er vejen ned til den nye grund. naboerne er i gang med samme show som vi er, men er lidt længere end os. da der nu bliver 2 nye grunde i Åbyhøj har kommunen på langt at vi skal dele vej (hvad vi er glade for) så vi har haft meget tovtrækning frem og tilbage om hvor vejen præcis skulle pladsers.
kommunen har sagt at vores sag ser fin ud og det der kan stikke en kæp i hjulet for os er hvis der dukker noget op i nabohøringen som de ikke havde tænkt over.
så kryds alt hvad i har og vi hepper de næste par uger på at der ikke dukker noget op.

onsdag den 16. september 2015

hvor skal man lede og hvordan skal man gemme?

vi har efterhånden kigget i mange bøger og søgt meget på nettet for at blive inspireret til det nye hus.
der er mange steder at søge og det er svært at holde styr på alle ens referencer.
jeg har efterhånden fundet ud af det der fungere bedst for mig er pinterest.
hvis du har lyst til at se hvad jeg har fundet af sjove ting til mine opslagstavler kan du finde mig under Ditte Winther.
jeg har også fået lavet mig en lækker Moleskine mappe hvor jeg sætter de bedste udklip i, har diverse notater, adresser og oplysninger i - min lille byggedagbog er altid med mig, og jeg er sikker på at den bare bliver lækre og lækre med tiden.

fredag den 11. september 2015

hvad skal man vælge??

Auckland Architect Brake House: Vi gør os mange tanker om husets arkitektur.
hvordan skal det se ud?
hvad skal det bygges af?
skal det være et typehusfirma der bygger det eller skal vi have gang i diverse håndværkere og arkitekt og derved selv være noget mere med i processen?
Der er så mange muligheder og så mange valg der skal træffes. Vi bruger rigtig meget af vores tid på pinterest for at blive inspireret og drømme.
Vi er nok landet på at det skal være noget med nogle cedertræs lameller og evt. ydremurer bygges op af noget der hedder H+H klodser.
These modern prefabricated homes offer simple Scandinavian style with emphasis on functionality, light and high quality materials. Designed by ONV arkitekter for M2, this series of architect-designed houses feature a minimalist box-like form with clean lines, exterior cladding, large windows, and a lovely sheltered terrace linking between the house and the garden.: Dem ved vi ikke så meget om, så hvis nogen har erfaring vil vi meget gerne høre fra jer.
Ja og det var bare ydervæge og beklædning.....der er så meget at tage stilling til, men heldigvis syntes vi det er super spændende.
Så håber i har lyst til at følge med

torsdag den 10. september 2015

Venter, venter, venter.........

Det går langsomt med sådan en udstykning.
Det vi går og kæmper med lige nu er vejens placering ned til de 2 nye grunde.....
Vi har bøvlet frem og tilbage med hvor vejen skal placeres, hvor bred, hvor lang og hvem der skal betale for den.... og vi er ikke i mål endnu.

Vi håber på at vores udstykning kommer i nabohøring i næste uge og at der ikke bliver de store indvendinger, så sagen nemmere går igennem. kryds fingre for os ;-)

mandag den 24. august 2015

hvordan kommer man igang???

da vi havde besluttede os for at det var det vi ville, altså bygge nyt hus, skulle det bare gå stærkt....
jeg er sådan en der sadler og rider afsted med det samme ;-)

vi stod for at skulle på telt ferie i tyskland inden for 3 tre dage og vi ville bare gerne have det sat igang inden vi smuttede afsted i 2 uger.
så vi fandt hurtig en dygtig og sød landmåler Anne Kristine som kunne gå igang mens vi var væk og som ikke var på ferie.

opmåling, tegning og ansøgning blev klaret og sendt ind mens vi var væk, så nu er det bare at vente i spænding på kommunens udmelding.




søndag den 23. august 2015

hvad skal der ske???



velkommen hertil.......

vi har vilde planer, håber vi......
vi har sendt ansøgning ind til kommunen d. 10. juli 2015
vi har ansøgt om udstykning af vores dejlige grund....
vi ønsker at dele den i 2 og bygge vores drømmehus på den bagerste del af grunden.

det er vildt og stort og der er så mange ting der skal tages stilling til og jeg tør ikke helt at drømme for meget før vi har fået lov af kommunen. 


vi havde besøg af en super arkitekt, Robert Hansen, 
i torsdags, som vi havde en rigtig god dialog med og som vil komme med nogle ideer til os, som vi evt. kan arbejde videre med, vi venter med tålmodighed.

billederne er af den bagerste del af haven og hvis alt går som vi drømmer om bliver vores grund på lidt over 600 m2